Revision eller revisorerklæring: hvad kræves?
Sådan afgør du om virksomheden skal revideres, og hvilken erklæring revisor skal afgive.
Når et selskab nærmer sig årsafslutningen, dukker spørgsmålet hurtigt op: skal årsrapporten revideres, eller kan virksomheden nøjes med en lettere revisorerklæring? Svaret afhænger af selskabets størrelse, regnskabsklasse og af, om ejerne aktivt har fravalgt revision. For mange små selskaber er der reelle valgmuligheder, og de har betydning for både omkostninger og troværdighed over for banker, leverandører og samarbejdspartnere.
Denne guide forklarer reglerne om revisionspligt, mulighederne for fravalg af revision, de forskellige erklæringstyper og hvordan beslutningen håndteres korrekt på generalforsamlingen.
Hvad er revisionspligt?
Revisionspligt betyder, at en uafhængig, godkendt revisor skal gennemgå selskabets årsrapport og afgive en revisionspåtegning, før den indsendes som årsrapport til Erhvervsstyrelsen . Påtegningen giver læseren en høj grad af sikkerhed for, at regnskabet giver et retvisende billede.
Pligten følger af, hvilken regnskabsklasse selskabet hører under. De fleste mindre selskaber som ApS og enkeltmandsvirksomhed med selskabsstruktur ligger i regnskabsklasse B, hvor der findes lempeligere regler. Du kan læse mere om inddelingen i vores guide til regnskabsklasser i årsregnskabsloven .
Størrelsesgrænser og fravalg af revision
Små selskaber i regnskabsklasse B kan som udgangspunkt fravælge revision, hvis de i to på hinanden følgende regnskabsår ikke overskrider to ud af tre størrelsesgrænser for balancesum, nettoomsætning og gennemsnitligt antal ansatte. De konkrete grænser fastsættes i årsregnskabsloven og justeres fra tid til anden, så de bør altid kontrolleres mod den gældende lovgivning før beslutningen træffes.
Bemærk, at visse virksomhedstyper ikke kan fravælge revision uanset størrelse, for eksempel holdingselskaber under særlige betingelser og selskaber inden for regulerede brancher.
| Forhold | Betydning for revisionspligt |
|---|---|
| Størrelse under grænserne | Revision kan typisk fravælges |
| Størrelse over grænserne | Revision er som hovedregel påkrævet |
| Regnskabsklasse C eller D | Revision kræves |
| Særlige brancher eller holdingforhold | Fravalg kan være udelukket |
Et fravalg gælder først for det kommende regnskabsår, ikke det år, der allerede er afsluttet.
Udvidet gennemgang som mellemvej
Mellem fuld revision og helt at undlade revisor findes udvidet gennemgang. Det er en erklæringstype, der bygger på et review suppleret med nogle ekstra, definerede handlinger, blandt andet indhentning af oplysninger fra selskabets bank og Skattestyrelsen samt kontrol af registrering i CVR.
Udvidet gennemgang giver mindre sikkerhed end fuld revision, men mere end et almindeligt review. For mange små selskaber er det et fornuftigt kompromis, fordi det er billigere end revision, men stadig signalerer et kvalitetsstemplet regnskab.
Review og assistance
Hvis selskabet har fravalgt revision, kan det stadig vælge at få revisor til at bidrage med en lettere ydelse:
- Review (gennemgang): Revisor udtrykker en begrænset sikkerhed (negativt formuleret konklusion) om, at der ikke er fundet væsentlige fejl.
- Assistance med opstilling: Revisor hjælper med at opstille årsrapporten på baggrund af selskabets egne tal, men afgiver ingen sikkerhed om indholdet.
Assistanceerklæringen er den letteste og billigste løsning og bruges ofte af helt små virksomheder, der primært ønsker hjælp til den tekniske opstilling.
Revisorerklæringens typer
Det er nyttigt at kende rækkefølgen af sikkerhed, som de forskellige erklæringer giver:
- Revisionspåtegning – højeste grad af sikkerhed
- Erklæring om udvidet gennemgang – moderat sikkerhed plus særlige handlinger
- Reviewerklæring – begrænset sikkerhed
- Assistanceerklæring – ingen sikkerhed, kun teknisk bistand
Jo højere sikkerhed, desto mere arbejde og dermed højere honorar. Valget bør afspejle, hvem der skal bruge regnskabet, og hvor stor tillid de eksterne læsere har brug for.
Konsekvenser af fravalg
Et fravalg af revision er ikke gratis i alle henseender. Selv om det sparer penge, kan det have betydning for, hvordan omverdenen ser på selskabet:
- Banker og långivere kan kræve revideret eller gennemgået regnskab, før de yder kredit.
- Leverandører med kreditforsikring kan lægge vægt på erklæringens niveau.
- Skattestyrelsen kan have skærpet fokus på regnskaber uden revisorinvolvering.
Derfor bør beslutningen ikke kun handle om pris, men også om virksomhedens behov for ekstern troværdighed. Et solidt løbende bogføringsgrundlag gør valget lettere, uanset niveau, og hænger tæt sammen med en god årsafslutning og årsrapport .
Beslutning på generalforsamlingen
Et fravalg af revision skal besluttes af ejerne. Konkret sker det ved, at generalforsamlingen træffer beslutning om fravalg for det kommende regnskabsår, og at dette fremgår af vedtægterne samt af ledelsespåtegningen i den efterfølgende årsrapport.
For et nystiftet selskab kan fravalg besluttes allerede ved stiftelsen. Hvis du er ved at etablere selskabet, kan du med fordel læse om ApS kapitalkrav og stiftelse samtidig.
Dokumentation
Uanset hvilket niveau du vælger, skal beslutningen og dens grundlag kunne dokumenteres:
- referat eller protokollat fra generalforsamlingen
- opdaterede vedtægter, der afspejler fravalget
- korrekt ledelsespåtegning i årsrapporten
- vurdering af, at størrelsesgrænserne ikke er overskredet i to på hinanden følgende år
God dokumentation gør det enkelt at skifte niveau senere, hvis selskabet vokser og rammer revisionspligten igen. En praktisk gennemgang af forberedelsen finder du i guiden til årsrapport for små virksomheder .