Udskudt skat forklaret
Sådan opstår udskudt skat, og hvordan du beregner og indregner den i årsregnskabet.
Udskudt skat opstår, fordi et regnskab og en skatteopgørelse sjældent ser ens ud på samme tidspunkt. Når en post indregnes i regnskabet i ét år, men først får skattemæssig virkning i et andet, opstår der en forskel mellem det resultat, du viser, og det resultat, du betaler skat af. Udskudt skat er den fremtidige skattevirkning af disse forskelle, og den skal som hovedregel indregnes i balancen, så regnskabet giver et retvisende billede af virksomhedens samlede skatteforpligtelse.
For de fleste ApS og selskaber med revisor eller bogholder er udskudt skat en fast del af årsafslutning og årsrapport . Denne guide forklarer, hvordan posten opstår, og hvordan du beregner og bogfører den.
Regnskabsmæssig kontra skattemæssig værdi
En aktiv eller en forpligtelse har to værdier, du skal holde adskilt:
- Regnskabsmæssig værdi: den værdi, posten er indregnet til i regnskabet efter årsregnskabsloven.
- Skattemæssig værdi: den værdi, posten har efter skattereglerne, altså det, Skattestyrelsen tager udgangspunkt i.
Når disse to værdier er ens, er der ingen udskudt skat. Når de er forskellige, opstår en forskel, der enten er midlertidig eller permanent. Kun de midlertidige forskelle giver anledning til udskudt skat.
Midlertidige forskelle
En midlertidig forskel udligner sig selv over tid. Den skattemæssige og den regnskabsmæssige værdi nærmer sig hinanden, efterhånden som posten afvikles, og forskellen forsvinder til sidst. Det betyder, at virksomheden enten betaler mere skat nu og mindre senere, eller omvendt.
En permanent forskel udligner sig derimod aldrig. Et klassisk eksempel er en omkostning, der er bogført i regnskabet, men som aldrig er fradragsberettiget. Permanente forskelle påvirker den effektive skatteprocent, men giver ikke udskudt skat.
| Type forskel | Udligner sig over tid? | Giver udskudt skat? |
|---|---|---|
| Midlertidig | Ja | Ja |
| Permanent | Nej | Nej |
Afskrivninger og hensættelser
De to mest almindelige kilder til udskudt skat i en mindre virksomhed er afskrivninger og hensættelser.
Afskrivninger er ofte forskellige i regnskab og skat. Du kan vælge en lineær regnskabsmæssig afskrivning over aktivets forventede levetid, mens reglerne for skattemæssige afskrivninger tillader en anden takt. Når den skattemæssige værdi af et anlægsaktiv er lavere end den regnskabsmæssige, har du fået fradrag tidligere, end regnskabet viser. Det skaber en midlertidig forskel og dermed en udskudt skatteforpligtelse.
Hensættelser trækker ofte i den modsatte retning. En hensættelse indregnes i regnskabet, når forpligtelsen er sandsynlig, men fradraget kommer typisk først skattemæssigt, når udgiften faktisk afholdes. Det er værd at forstå sammenhængen mellem hensættelser i årsregnskabet og den udskudte skat, fordi de to poster ofte følges ad.
Udskudt skatteaktiv
Udskudt skat kan både være en forpligtelse og et aktiv. Et udskudt skatteaktiv opstår, når de midlertidige forskelle giver en fremtidig skattebesparelse. Det klassiske eksempel er et skattemæssigt underskud, der kan fremføres og modregnes i fremtidige overskud.
Her gælder et vigtigt forsigtighedsprincip: et udskudt skatteaktiv må kun indregnes, hvis det er sandsynligt, at virksomheden får fremtidige skattepligtige overskud, som aktivet kan udnyttes imod. Kan sandsynligheden ikke dokumenteres, skal aktivet helt eller delvist undlades. En udskudt skatteforpligtelse skal derimod altid indregnes.
Selskabsskattesats
Udskudt skat beregnes med den selskabsskattesats, der forventes at gælde, når forskellen udlignes. I praksis bruges den gældende sats, medmindre der er vedtaget en kommende ændring. Du kan læse mere om selskabsskat for ApS og om, hvordan satsen indgår i opgørelsen.
Selve beregningen følger en enkel formel:
- Find den samlede midlertidige forskel mellem regnskabsmæssig og skattemæssig værdi.
- Gang forskellen med den gældende selskabsskattesats.
- Resultatet er den udskudte skat, der skal indregnes i balancen.
Bogføring
Udskudt skat bogføres normalt i forbindelse med årsafslutningen, når årets midlertidige forskelle er opgjort. Posten består typisk af to dele:
- En balancepost, der viser den samlede udskudte skatteforpligtelse eller det udskudte skatteaktiv ved årets udgang.
- En resultatpost, der viser årets ændring i den udskudte skat som en del af årets skat.
Det er kun ændringen i den udskudte skat, der påvirker resultatopgørelsen. Selve saldoen i balancen rulles videre fra år til år og justeres, efterhånden som forskellene opstår eller udlignes. Hensættelsen placeres på kontoen for udskudt skat i kontoplanen.
Note i årsrapporten
I årsrapporten skal udskudt skat normalt specificeres i en note, så læseren kan se, hvad den dækker over. Omfanget af noteoplysninger afhænger af, hvilken regnskabsklasse virksomheden tilhører. Mindre selskaber har lempeligere krav end mellemstore og store, og det er nyttigt at kende sin placering blandt regnskabsklasser i årsregnskabsloven , før noterne skrives.
En god note viser typisk:
- saldoen primo og ultimo
- årets bevægelse, opdelt på de væsentligste forskelle
- den anvendte skattesats
På den måde bliver udskudt skat ikke et mystisk tal, men en gennemskuelig forklaring på, hvorfor den betalte skat afviger fra det, regnskabet umiddelbart lægger op til.
Kort fortalt
Udskudt skat handler om timing. Den bygger bro mellem regnskabets og skattens forskellige rytme og sikrer, at årsregnskabet viser den reelle skatteforpligtelse. Når du har styr på de midlertidige forskelle, satsen og noten, er posten både overskuelig og enkel at vedligeholde fra år til år.