Den nye bogføringslov: hvad gælder fra 2024–2026
Overblik over bogføringsloven og den trinvise indførelse af digital bogføring i Danmark fra 2024 til 2026.
Den nye bogføringslov trådte i kraft 1. juli 2022 og indfaser krav om digital bogføring trinvist fra 2024 til 2026. Loven moderniserer reglerne fra 1999 og skal sikre, at bogføringsmateriale er pålideligt, sporbart og tilgængeligt digitalt. For langt de fleste danske virksomheder betyder det, at papirbaserede rutiner gradvist afvikles til fordel for et registreret digitalt bogføringssystem.
For små virksomheder er det vigtigste krav, at man enten bruger et registreret digitalt bogføringssystem eller har en dokumenteret rutine, der opfylder lovens minimumskrav. Loven hører hjemme i den bredere ramme om digital bogføring i Danmark, og den er udgangspunktet for de øvrige krav til system, opbevaring og sikkerhed.
Hvad ændrer loven?
| Område | Tidligere | Nu |
|---|---|---|
| Format | papir tilladt | digital opbevaring som hovedregel |
| Bilag | scan kunne være kopi | digital kopi sidestillet med original |
| Sikkerhedskopi | ikke specificeret | krav om backup hos tredjepart |
| Systemvalg | frit | registreret system eller dokumenteret egenudvikling |
| Opbevaringstid | 5 år | 5 år (uændret) |
Den væsentligste nyskabelse er, at digital bogføring bliver hovedreglen frem for et valg. En digital kopi af et bilag sidestilles nu med originalen, og virksomheden skal kunne dokumentere et sammenhængende transaktionsspor fra bilag til posteret beløb. Lovens fulde ordlyd findes på retsinformation.dk under “Bogføringsloven”.
Indfasning 2024–2026
- 2024: Selskaber med pligt til revision skal bruge digitalt bogføringssystem.
- 2025: Øvrige selskaber (ApS, A/S) omfattes.
- 2026: Personligt drevne virksomheder med omsætning over en grænse omfattes.
Skæringsdatoer kan justeres af Erhvervsstyrelsen. Følg de aktuelle tidsfrister på erhvervsstyrelsen.dk . Pointen med den trinvise model er, at de største og mest regulerede selskaber omfattes først, mens mindre, personligt drevne virksomheder får længere tid til at lægge om.
Krav til digitalt bogføringssystem
Et godkendt system skal blandt andet:
- automatisk sende kopi af bilag og posteringer til en sikker tredjepart
- understøtte e-fakturering via OIO-faktura eller Peppol BIS
- have løbende audit-spor og brugerlog
- give SKAT mulighed for digital adgang ved kontrol
Når du skal finde det rette værktøj, er det vigtigt, at det står på Erhvervsstyrelsens liste over registrerede systemer. Vores guide til at vælge digitalt bogføringssystem gennemgår, hvad du skal kigge efter. Læs også OIO-faktura og Peppol BIS og arkivering af regnskabsmateriale .
Datasikkerhed og opbevaring
Kravet om automatisk sikkerhedskopi hos en tredjepart hænger tæt sammen med god datasikkerhed. Bogføringsmateriale indeholder ofte både regnskabs- og persondata, og virksomheden skal kunne genskabe materialet, hvis systemet går ned. Sørg derfor for, at backup, adgangsstyring og databehandleraftaler er på plads. Vores artikel om datasikkerhed og GDPR i regnskabet uddyber kravene.
Hvad skal små virksomheder gøre?
- vurder om jeres nuværende system er på Erhvervsstyrelsens liste
- skift til et registreret system i god tid før jeres frist
- dokumentér rutiner for bilag, backup og adgangsstyring
- gennemgå navngivning af bilag og filstruktur
Se også digital bogføring: kravene for små virksomheder .
Sanktioner
Manglende overholdelse kan udløse bøder og i grove tilfælde tilsyn fra Erhvervsstyrelsen. Loven giver også mulighed for at idømme ledelsen personligt ansvar for væsentlige overtrædelser. Det gør det ekstra vigtigt at komme i gang før jeres frist frem for at vente til sidste øjeblik.
Afslutning
Bogføringsloven er ikke en revolution, men en strammere ramme om digital praksis. Brug vores bogføringsguides til at få rutinerne på plads i god tid. Se priser