Skattemæssige afskrivninger
Sådan afskriver du driftsmidler skattemæssigt og forstår forskellen til regnskabsmæssige afskrivninger.
Når din virksomhed køber et driftsmiddel, der skal bruges i flere år, kan du sjældent trække hele udgiften fra på én gang. I stedet fordeler du udgiften over aktivets levetid gennem afskrivninger. Skattemæssigt følger afskrivninger et fast regelsæt, som blandt andet bygger på saldometoden og afskrivningsloven, og som ofte adskiller sig fra de afskrivninger, du laver i selve regnskabet. Denne guide gennemgår de centrale skattemæssige afskrivningsformer, så du både opnår det rigtige fradrag og bogfører korrekt.
Hvad er en afskrivning
En afskrivning er en systematisk fordeling af et akivs anskaffelsessum over den periode, hvor aktivet bruges i driften. I stedet for at fratrække hele købsprisen i anskaffelsesåret, trækker du en andel hvert år. Det giver et mere retvisende billede af, hvad det reelt koster at bruge aktivet, og det jævner skattefradraget ud over flere år.
Skattemæssige afskrivninger er ikke valgfrie i den forstand, at du selv opfinder beløbene. De følger reglerne i afskrivningsloven og indberettes til Skattestyrelsen sammen med dit skatteregnskab. Typiske aktiver, der afskrives, er maskiner, inventar, IT-udstyr, biler og bygninger. Lagervarer og helt kortlivede ting afskrives derimod ikke, men fratrækkes løbende som almindelige driftsomkostninger. Se de bredere guides om fradrag og omkostninger for sammenhængen til andre udgiftstyper.
Saldometoden og de 25 procent
Driftsmidler og inventar afskrives skattemæssigt efter saldometoden. Her samler du alle driftsmidler på én fælles saldo og afskriver med en sats af saldoens værdi hvert år. Den almindelige maksimale sats for driftsmidler er 25 procent om året.
Princippet fungerer sådan:
- Du lægger årets køb af driftsmidler til saldoen og trækker salg fra.
- Du afskriver med op til den gældende sats af den samlede saldo.
- Restsaldoen overføres til næste år og afskrives igen.
Fordi du afskriver af en stadig mindre restsaldo, bliver de årlige beløb gradvist lavere. Du behøver ikke afskrive med den fulde sats hvert år; du kan vælge en lavere procent eller helt undlade at afskrive i et givent år, hvis det passer bedre til din skatteplanlægning. Det giver fleksibilitet, men kræver, at du holder styr på saldoen fra år til år.
| Element | Behandling på saldoen |
|---|---|
| Køb af driftsmiddel | Lægges til saldoen |
| Salg af driftsmiddel | Salgssummen trækkes fra |
| Årets afskrivning | Op til den gældende sats af saldoen |
| Restsaldo | Overføres til næste år |
Straksafskrivning af små aktiver
Aktiver under en bestemt beløbsgrænse kan straksafskrives, det vil sige fratrækkes fuldt ud i anskaffelsesåret i stedet for at indgå på saldoen. Det gælder også for aktiver med kort levetid. Beløbsgrænsen reguleres løbende, så tjek altid den aktuelle grænse hos Skattestyrelsen, inden du beslutter dig.
Straksafskrivning forenkler både bogføring og skatteregnskab, fordi du slipper for at følge små aktiver over flere år. Køber du for eksempel en billig printer eller et enkelt stykke værktøj, kan hele udgiften typisk fratrækkes med det samme. Den regnskabsmæssige pendant er behandlingen af lavværdiaktiver, som er beskrevet nærmere i guiden om lavværdiaktiver i bogføringen .
Bygninger og lineær afskrivning
Bygninger afskrives ikke efter saldometoden, men lineært. Det betyder, at du afskriver med en fast procent af anskaffelsessummen hvert år, indtil bygningen er fuldt afskrevet. Erhvervsmæssigt benyttede bygninger som lager, fabrik eller værksted kan afskrives, mens almindelige kontor- og beboelsesejendomme i mange tilfælde er undtaget.
Den lineære metode giver et jævnt og forudsigeligt fradrag, fordi beløbet er det samme år efter år. Selve grunden under en bygning kan ikke afskrives, da jord ikke anses for at blive slidt. Står du med en blandet ejendom, skal du derfor adskille bygningsdelen, der kan afskrives, fra grundværdien. Reglerne for bygninger er mere detaljerede end for driftsmidler, så ved større investeringer er det værd at få bekræftet beregningen.
Blandet benyttede aktiver
Bruger du et aktiv både erhvervsmæssigt og privat, taler man om et blandet benyttet aktiv. Det mest klassiske eksempel er en bil i en enkeltmandsvirksomhed, der både kører erhverv og privat. Her afskriver du kun den del, der svarer til den erhvervsmæssige andel.
Blandet benyttede aktiver afskrives på en separat saldo for hvert enkelt aktiv, ikke på den fælles driftsmiddelsaldo. Hvert år beregnes afskrivningen af hele aktivets værdi, men kun den erhvervsmæssige andel fratrækkes skattemæssigt. Det kræver, at du kan dokumentere fordelingen, typisk via en kørebog for biler. Emnet hænger tæt sammen med valget mellem firmabil eller egen bil , hvor afskrivning er en af de poster, der påvirker, hvad der bedst kan betale sig.
Forskel til regnskabsmæssig afskrivning
Det er vigtigt at skelne mellem skattemæssige og regnskabsmæssige afskrivninger, for de følger to forskellige regelsæt.
- Skattemæssige afskrivninger følger afskrivningsloven og bruges til at opgøre den skattepligtige indkomst. Saldometodens 25 procent er et eksempel på en skatteregel.
- Regnskabsmæssige afskrivninger følger årsregnskabsloven og skal give et retvisende billede i årsrapporten. Her afskriver du typisk lineært over aktivets forventede brugstid, som du selv vurderer.
Et aktiv kan derfor have en højere skattemæssig afskrivning end regnskabsmæssig i de første år og omvendt senere. De to opgørelser holdes adskilt, og forskellen mellem dem er netop det, der giver anledning til udskudt skat. Grundprincippet for den regnskabsmæssige side er beskrevet i guiden om afskrivninger på anlægsaktiver .
Udskudt skat
Når den skattemæssige og den regnskabsmæssige værdi af et aktiv er forskellig, opstår en midlertidig forskel. Afskriver du for eksempel hurtigere skattemæssigt end regnskabsmæssigt, betaler du mindre skat nu, men til gengæld mere senere. Denne fremtidige skatteforpligtelse hensættes som udskudt skat i regnskabet, så årsrapporten viser den reelle skattebyrde.
Udskudt skat er især relevant for selskaber som ApS, der aflægger årsrapport efter årsregnskabsloven. For en enkeltmandsvirksomhed, der ikke aflægger en formel årsrapport, spiller den udskudte skat en mindre rolle. Du kan læse mere i guiden om udskudt skat forklaret .
Bogføring af afskrivninger
I praksis bogføres afskrivninger som en periodisk omkostning, der reducerer aktivets bogførte værdi. Anskaffelsen registreres på en anlægskonto i din kontoplan, og afskrivningen posteres løbende som en udgift med modpost på aktivets akkumulerede afskrivninger. Se hvordan posteringerne sættes op under afskrivninger i kontoplanen. Den skattemæssige opgørelse laves derudover separat, typisk i forbindelse med årsafslutningen, hvor saldoen opdateres med årets køb, salg og afskrivninger.
Et moderne bogføringssystem kan håndtere et anlægskartotek, så aktiver, satser og restsaldi følges automatisk år for år. Det gør det lettere at holde de skattemæssige og regnskabsmæssige tal adskilt og at dokumentere beregningerne over for Skattestyrelsen. Husk, at både bilag og beregninger skal kunne fremvises, da de indgår i virksomhedens CVR-registrerede regnskabsmateriale.