Likviditetsbudget: saadan laver du det

Et likviditetsbudget er det vigtigste styringsvaerktoej, du kan have som ejerleder. Det viser, hvornaar pengene rent faktisk gaar ind og ud af virksomhedens konto, og afsloerer i god tid, om du faar en maaned, hvor kassen ikke kan daekke loen, moms og leverandoerer paa samme tid. Et overskud paa bundlinjen er nemlig ingen garanti for, at der er penge i banken den dag, regningerne forfalder. I denne guide gennemgaar vi forskellen paa resultat og likviditet, hvordan du bygger budgettet op maaned for maaned, og hvordan du foelger op, naar virkeligheden afviger fra planen.

Forskel paa resultat og likviditet

Mange forveksler resultat og likviditet, men de maaler to forskellige ting. Resultatopgoerelsen i dit regnskab foelger periodiseringsprincippet: en indtaegt bogfoeres, naar fakturaen udstedes, ikke naar kunden betaler. Likviditeten foelger derimod de faktiske ind- og udbetalinger paa bankkontoen.

En virksomhed kan derfor sagtens vaere overskudsgivende og samtidig loebe toer for penge, hvis kunderne betaler sent, mens loen og leverandoerregninger forfalder til tiden. Typiske poster, der paavirker likviditeten uden at vise sig direkte i periodens resultat, er:

• Afdrag paa laan (kun renten er en omkostning, afdraget er ren pengestroem)
• Investeringer i udstyr, der afskrives over flere aar
• Moms, der opkraeves og afregnes, men ikke er en indtaegt eller omkostning
• Forskydninger i debitorer og kreditorer

Vil du have et solidt fundament, anbefaler vi at laese vores guides om likviditet og finansiering sammen med denne.

Indbetalinger og udbetalinger

Et likviditetsbudget bygges op af to halvdele. Indbetalingerne er alt det, der lander paa kontoen: kundebetalinger, momsrefusion, optagne laan og indskud af kapital. Udbetalingerne er alt, der forlader kontoen: leverandoerer, loen, husleje, moms, A-skat, renter, afdrag og koeb af aktiver.

Det afgoerende er, at du placerer hver post i den maaned, hvor pengene faktisk bevaeger sig. Hvis du sender en faktura i marts med 30 dages betalingsfrist, hoerer indbetalingen typisk hjemme i april. Klare betalingsbetingelser og rykkere goer dette mere forudsigeligt og forbedrer pengestroemmen.

Moms og skat i budgettet

Moms er en af de poster, der oftest overrasker. Du opkraever moms af dine salg og afregner forskellen mellem salgsmoms og koebsmoms til Skattestyrelsen efter din momsperiode. Pengene staar paa kontoen i mellemtiden, men de er ikke dine, og afregningen kan tage en stor bid af likviditeten paa forfaldsdagen.

Derfor skal momsen ind i budgettet som en selvstaendig udbetaling i den maaned, hvor den forfalder, ikke loebende. Laengden af din periode (maaned, kvartal eller halvaar afhaengig af omsaetning) bestemmer rytmen. Vi gaar i dybden med dette i guiden om likviditet og momsperioder .

Det samme gaelder A-skat og AM-bidrag, hvis du har ansatte, samt selskabsskat for et ApS. For en enkeltmandsvirksomhed skal du huske at budgettere med B-skat og eventuelle restskatter, da privatoekonomi og virksomhed her er taettere forbundet.

Rullende 12 maaneder

Et statisk budget for et kalenderaar bliver hurtigt foraeldet. Brug i stedet et rullende 12-maaneders budget: hver gang en maaned er forbi, tilfoejer du en ny maaned i den anden ende, saa du altid kigger et helt aar frem.

Det giver dig konstant overblik over saesonudsving og kommende store udbetalinger som moms, feriepenge eller aarlige forsikringer. Strukturen kan se saaledes ud:

Ultimo likviditet for en maaned bliver automatisk primo likviditet for den naeste. Tallene ovenfor er kun et eksempel paa opstilling.

Foelsomhed og scenarier

Et budget er et kvalificeret gaet, og virkeligheden afviger altid. Derfor boer du lave foelsomhedsanalyse og arbejde med flere scenarier:

• Realistisk scenarie: dit bedste bud paa det forventede forloeb.
• Pessimistisk scenarie: kunderne betaler 30 dage senere, og omsaetningen falder med en andel, fx 20 procent.
• Optimistisk scenarie: en stoerre ordre eller hurtigere betaling.

Det pessimistiske scenarie er det vigtigste, fordi det viser, hvor langt der er til et likviditetsproblem, og hvor stor en kassekredit du reelt har brug for. Du kan laese mere om kassekredit og driftsfinansiering som buffer.

Opfoelgning paa budget mod faktisk

Budgettet skaber foerst vaerdi, naar du foelger op. Hver maaned saetter du de faktiske ind- og udbetalinger ved siden af de budgetterede og analyserer afvigelserne:

1. Hentede du de forventede indbetalinger hjem? Hvis ikke, er det betalingsadfaerd eller manglende salg?
2. Var udbetalingerne hoejere end ventet? Find aarsagen.
3. Justér de kommende maaneder ud fra det, du har laert.

Denne disciplin goer budgettet skarpere maaned for maaned. Kombiner det med relevante noegletal for likviditet , saa du ikke kun ser pengestroemmen, men ogsaa virksomhedens samlede betalingsevne.

Vaerktoejer

Du kan starte i et regneark, og en simpel skabelon er ofte nok i begyndelsen. Fordelen er fuld fleksibilitet; ulempen er, at tallene skal opdateres manuelt og hurtigt bliver foraeldede.

Et digitalt bogfoeringssystem kan traekke faktiske tal direkte fra bogfoeringen og banken, saa opfoelgningen sker naesten af sig selv. Naar salgsfakturaer, leverandoergaeld og bankposteringer allerede ligger i systemet, kan likviditetsbudgettet holdes opdateret loebende frem for en gang om maaneden. Se ogsaa, hvordan automatisk bankafstemning frigoer tid til netop denne styring.

Eksempel

Forestil dig en konsulentvirksomhed med jaevn omsaetning, men kvartalsvis momsafregning. I to af tre maaneder ser likviditeten fin ud, men i den tredje maaned forfalder baade moms og en aarlig forsikring samtidig. Uden budget ville det komme bag paa ejeren. Med et likviditetsbudget ses det flere maaneder i forvejen, og loesningen kan planlaegges i ro: udskyd en investering, traek paa kassekreditten eller fremrykke fakturering.

Det er hele pointen. Et likviditetsbudget fjerner ikke udsvingene, men det fjerner overraskelserne og giver dig tid til at handle.

Relaterede guides

• budget og likviditetsprognose
• likviditetsstyring for smaa virksomheder
• likviditet og momsperioder
• noegletal for likviditet og soliditet
• guides om regnskab