Loen kontra udbytte til hovedaktionaer

Som hovedaktionaer i dit eget ApS kan du selv bestemme, hvordan du traekker penge ud af selskabet. De to klassiske veje er loen og udbytte, og de beskattes meget forskelligt. Loen er en driftsomkostning for selskabet, mens udbytte foerst kan udloddes af det overskud, der er tilbage efter selskabsskat. Den rigtige sammensaetning afhaenger af din samlede indkomst, selskabets likviditet og dine planer for opsparing. Denne guide gennemgaar mekanikken, saa du kan traeffe et oplyst valg sammen med din revisor.

Hovedaktionaerens muligheder

Naar du baade ejer og arbejder i selskabet, har du tre grundlaeggende vaerktoejer til at fordele overskuddet:

• Loen for det arbejde, du udfoerer i selskabet
• Udbytte som afkast af din ejerandel
• Pensionsindbetaling som en udskudt og ofte skattebegunstiget form for aflonning

I praksis bruger de fleste ejerledere en kombination. En grundloen daekker det loebende privatforbrug, mens udbytte og pension bruges til at fordele det overskydende. Husk, at du som hovedaktionaer har en saerlig forpligtelse til at handle paa markedsvilkaar: loennen skal staa i et rimeligt forhold til arbejdsindsatsen, saa Skattestyrelsen ikke omkvalificerer udbetalingerne.

Loen med A-skat og AM-bidrag

Loen er personlig indkomst og beskattes loebende. Af bruttoloennen betales foerst AM-bidrag (arbejdsmarkedsbidrag) med den gaeldende sats, og derefter beregnes A-skat af resten efter dit personfradrag og din traekprocent. Selskabet indeholder begge dele og indberetter til eIndkomst i forbindelse med hver loenkoersel.

Fordelene ved loen:

• Loennen er fradragsberettiget i selskabet og reducerer dermed grundlaget for selskabsskat
• Den giver adgang til pensionsopsparing via arbejdsgiverordning og taeller med i dagpenge- og barselsgrundlag
• Du udnytter dit personfradrag og de lavere trin paa indkomstskatten

Ulempen er, at hoej loen rammer topskat, naar den personlige indkomst overstiger topskattegraensen. Derfor giver det sjaeldent mening at tage hele overskuddet ud som loen. Se vores trinvise gennemgang i guiden om loenkoersel trin for trin.

Udbytte og udbytteskat

Udbytte er afkast paa din ejerandel og beskattes som aktieindkomst, ikke som personlig indkomst. Det betyder, at udbytte ikke udloeser AM-bidrag, og at det ligger uden for grundlaget for topskat. Til gengaeld kan udbytte foerst udloddes, naar selskabet har et regnskabsmaessigt overskud, og udlodningen skal besluttes formelt paa generalforsamlingen eller som en ekstraordinaer udlodning.

Naar selskabet udbetaler udbytte, indeholdes der udbytteskat (kildeskat) ved kilden og indberettes til Skattestyrelsen. Den endelige skat for dig som modtager afhaenger af, om udbyttet ligger under eller over progressionsgraensen for aktieindkomst.

Selskabsskat foer udbytte

Det vigtigste ved udbytte er, at pengene allerede er beskattet en gang i selskabet. Overskuddet beskattes med selskabsskat, og kun det, der er tilbage, kan udloddes. Det giver en samlet beskatning i to lag:

1. Selskabsskat af overskuddet
2. Aktieindkomstskat af det udbytte, du traekker ud

Den effektive skat paa et udbytte er derfor kombinationen af de to. Du kan laese mere om satsen og grundlaget i guiden om selskabsskat for ApS. Sammenligningen mellem loen og udbytte handler derfor altid om den samlede skat, ikke kun din personlige skat.

Aktieindkomstgraenser

Aktieindkomst beskattes med to satser: en lav sats op til en aarlig progressionsgraense og en hoejere sats over graensen. Graensen fordobles typisk for aegtefaeller, hvis I begge ejer anparter. En udbredt strategi er at lade udbyttet flugte med den lave sats hvert aar, saa du undgaar den hoejere progression.

Tabellen viser, hvorfor mange ejerledere kombinerer: loen op til topskattegraensen, derefter pension og udbytte til resten.

Pension som tredje vej

Pension er ofte den mest oversete mulighed. En arbejdsgiveradministreret pensionsindbetaling er fradragsberettiget for selskabet, udloeser ikke AM-bidrag paa samme maade som almindelig loen, og beskatningen udskydes til udbetaling. Det kan vaere en effektiv maade at fordele overskud paa, saerligt hvis du ellers ville ramme topskat. Laes mere i guiden om pensionsordning for ejerleder.

Likviditet i selskabet

Skat er ikke det eneste hensyn. Udbytte kraever, at selskabet faktisk har frie reserver og likviditet til at betale. Hvis pengene er bundet i debitorer, varelager eller investeringer, kan en stor udlodning presse driften. Loen er til gengaeld en loebende udgift, der skal betales hver maaned uanset overskud.

Gode tommelfingerregler:

• Hold en likviditetsbuffer, foer du udlodder udbytte
• Planlaeg udbytte efter aarets resultat, ikke efter dit privatforbrug
• Brug loennen til at daekke faste private udgifter

Et holdingselskab kan modtage udbytte fra driftsselskabet skattefrit eller lavt beskattet og fungere som opsparings- og buffervaerktoej. Se mere om strukturen i guiden om holdingselskab i Danmark.

Eksempel paa fordeling

Forestil dig en ejerleder, der oensker at traekke et samlet beloeb ud af selskabet over et aar. En typisk fordeling kunne se saadan ud:

1. Loen op til topskattegraensen, saa lavere trin og personfradrag udnyttes
2. Pension via arbejdsgiverordning for at undgaa topskat paa den naeste del
3. Udbytte op til den lave progressionsgraense for aktieindkomst

Resultatet er en lavere samlet skat end ved enten ren loen eller rent udbytte. Den praecise fordeling afhaenger af gaeldende satser, din oevrige indkomst og selskabets resultat, saa lav altid beregningen for det konkrete aar sammen med din revisor.

Relateret laesning

• guides om loen og personale
• ApS kapitalkrav og stiftelse
• guides om regnskab