Royalty-betalinger og kildeskat

Når en dansk virksomhed betaler royalty til en udenlandsk rettighedshaver — for software, varemærke, patent eller copyright — skal selskabet som hovedregel indeholde 22 % kildeskat før udbetaling. Reglen sikrer dansk beskatning af danske virksomheders royalty-udgifter, og ansvaret for indeholdelsen ligger hos den danske betaler, ikke hos den udenlandske modtager.

For mindre virksomheder med udenlandske licensgivere er korrekt indeholdelse afgørende, da Skattestyrelsen kan opkræve manglende kildeskat hos den danske betaler — også selvom beløbet allerede er udbetalt fuldt ud til rettighedshaveren. Royalty hænger desuden tæt sammen med valg af selskabsform og koncernstruktur, som er emnet i hele klyngen om selskabsformer og registrering.

Hovedregel: 22 % indeholdes

Udgangspunktet i intern dansk ret er, at der indeholdes kildeskat ved kilden. Den endelige sats afhænger dog af, hvor modtageren er hjemmehørende, og om der findes en dobbeltbeskatningsoverenskomst (DBO).

Aktuelle satser og overenskomster findes hos Skattestyrelsen og i retsinformation.dk . Bemærk, at en DBO ikke automatisk nedsætter satsen — modtageren skal kunne dokumentere sin skattemæssige bopæl, før den lavere sats kan anvendes ved udbetalingen.

EU’s rente-/royaltydirektiv

Royalty mellem associerede EU-selskaber (ejerskab ≥ 25 % i mindst 1 år) kan være fritaget for kildeskat efter rente-/royaltydirektivet. Det kræver:

1. begge selskaber er kvalificerede EU-selskaber
2. ejer-/datterforhold på mindst 25 % gennem 1 år
3. dokumentation foreligger ved udbetaling

Direktivet er især relevant i koncernopbygninger med et holdingselskab i Danmark, hvor royalty-strømme ofte løber mellem moder- og datterselskaber på tværs af landegrænser.

Hvad er royalty?

Sondringen mellem royalty og almindelig betaling for varer eller tjenesteydelser afgør, om der overhovedet skal indeholdes kildeskat. Misklassifikation er den hyppigste kilde til fejl.

Sondringen mellem service og royalty er central — Skattestyrelsen har klar praksis i Den juridiske vejledning . Som tommelfingerregel udløser brugsret til et immaterielt aktiv royalty, mens en ren ydelse eller et standardprodukt ikke gør.

Praktisk håndtering

• modtag licensaftale og fakturaer fra rettighedshaver
• vurder om udbetalingen er royalty
• indeholdt kildeskat overføres til skattekontoen
• indberettes via skat.dk inden 10. i den følgende måned
• bogfør på dedikeret konto, jf. praktisk kontoplan
• arkiver kontrakt og hjemstedserklæring i 5 år

Refusion til modtager

Hvis modtager efterfølgende beviser ret til lavere sats via DBO, kan Skattestyrelsen refundere det overskydende. Brug blanket 06.025 og dokumentér:

• hjemstedserklæring fra modtagers skattemyndighed
• kopi af licensaftale
• bevis for udbetaling og indeholdelse

Refusion er en bagudrettet løsning — det er billigere og hurtigere at indeholde den korrekte sats fra start, hvis dokumentationen allerede foreligger.

Bogføring

• royalty-omkostning er fradragsberettiget i selskabsskattegrundlaget
• kildeskat bogføres som mellemregning og afregnes til Skattestyrelsen
• afstem mod årlige indberetninger til eIndkomst for personlige udbetalinger

Royalty-udgiften reducerer det skattepligtige overskud og dermed selskabsskatten — se sammenhængen med selskabsskat for ApS på 22 %. I koncerner skal royalty mellem danske selskaber desuden ses i lyset af reglerne om sambeskatning af koncerner.

Typiske fejl

• standard-softwarelicens fejlagtigt klassificeres som royalty
• ingen indeholdelse, hvor DBO ikke giver fritagelse
• dokumentation foreligger ikke ved revisionen
• 10-dagsfristen for indberetning overses

Afslutning

Royalty-kildeskat er teknisk, men håndterbar med klare aftaler og rutiner. Se også kildeskat på udbytte til udlandet og hele oversigten over selskabsformer og registrering. Se priser