Vælg den rigtige selskabsform

Valget af selskabsform er en af de vigtigste beslutninger, du tager, når du starter virksomhed i Danmark. Formen afgør, hvordan du hæfter, hvordan du beskattes, hvor meget kapital du skal indskyde, og hvilke krav der stilles til regnskab og indberetning. Der findes ikke ét rigtigt svar for alle, men der findes et rigtigt svar for netop din situation. Denne guide giver dig overblikket, så du kan vælge bevidst frem for tilfældigt.

Oversigt over selskabsformer

I praksis vælger langt de fleste danske virksomheder mellem fire former. De adskiller sig først og fremmest på hæftelse, kapitalkrav og beskatning.

Alle former skal registreres og tildeles et CVR-nummer. Kapitalselskaber som ApS og A/S stiftes via Erhvervsstyrelsen, mens personligt ejede virksomheder registreres på Virk. Du kan læse mere om processen i vores guide til selskabsformer og registrering .

Enkeltmandsvirksomhed og personlig hæftelse

En enkeltmandsvirksomhed er den enkleste form at komme i gang med. Der er intet kapitalkrav, registreringen er hurtig, og du kan ofte være i gang samme dag. Til gengæld hæfter du personligt og ubegrænset for virksomhedens gæld. Det betyder, at kreditorer kan gøre krav på din private formue – bolig, opsparing og øvrige aktiver – hvis virksomheden ikke kan betale.

Formen passer godt til:

• soloiværksættere og freelancere med begrænset risiko
• bibeskæftigelse, hvor du tester en forretningsidé
• virksomheder uden store investeringer eller leverandørgæld

Overskuddet beskattes som personlig indkomst hos dig, uanset om du hæver pengene eller ej. Hvis du vil udjævne beskatningen over år eller opbygge kapital i virksomheden, kan virksomhedsordningen være relevant – læs mere om virksomhedsordningen .

ApS og begrænset hæftelse

Et anpartsselskab (ApS) er den mest udbredte selskabsform for virksomheder, der vil vokse eller påtage sig risiko. Den afgørende fordel er begrænset hæftelse: du hæfter som udgangspunkt kun med den kapital, der er indskudt i selskabet, og din private økonomi er dermed bedre beskyttet.

Et ApS er en selvstændig juridisk enhed, der betaler selskabsskat af overskuddet. Som ejer kan du selv styre, hvornår og hvor meget du trækker ud – enten som løn eller som udbytte. Til gengæld følger der mere administration med: krav om årsrapport, offentliggørelse og adskillelse af selskabets og din private økonomi.

Et ApS giver mening, når du:

• påtager dig risiko, gæld eller større investeringer
• vil holde drift og privatøkonomi skarpt adskilt
• ønsker en form, der virker professionel over for kunder og banker
• planlægger at hente investorer eller optage flere ejere

Vil du dykke ned i kapital og stiftelse, så se vores guide til ApS kapitalkrav og stiftelse . Overvejer du selve valget mellem de to mest udbredte former, hjælper artiklen om enkeltmandsvirksomhed eller ApS dig videre.

A/S og I/S

Et aktieselskab (A/S) ligner et ApS, men er beregnet til større virksomheder med flere ejere eller eksterne investorer. Kapitalkravet er væsentligt højere, og der stilles strengere krav til ledelse og bestyrelse. For de fleste iværksættere er et A/S først relevant på et senere tidspunkt.

Et interessentskab (I/S) er den naturlige form, når to eller flere går sammen uden at oprette et kapitalselskab. Der er intet kapitalkrav, men ejerne hæfter personligt og solidarisk – det vil sige, at hver enkelt interessent kan gøres ansvarlig for hele virksomhedens gæld. Det kræver stor tillid mellem ejerne og en klar interessentskabskontrakt.

Skat og hæftelse sammenlignet

De to vigtigste akser, når du vælger, er hæftelse og beskatning.

• Personligt ejede former (enkeltmandsvirksomhed og I/S) beskattes via personskatten, og overskuddet indgår i din personlige indkomst. Du hæfter med privatformuen.
• Kapitalselskaber (ApS og A/S) betaler selskabsskat med den til enhver tid gældende sats, og udbytte beskattes herefter hos ejeren. Hæftelsen er begrænset.

Den lavere selskabsskattesats betyder ikke automatisk, at et ApS er billigere – det samlede skattebillede afhænger af, hvor meget du trækker ud privat. Til gengæld giver kapitalselskabet fleksibilitet til at lade overskud blive stående og blive geninvesteret.

Kapitalkrav

Kapitalkravene varierer markant mellem formerne:

• Enkeltmandsvirksomhed og I/S: intet krav om startkapital.
• ApS: et lovbestemt minimumskrav til selskabskapitalen, som indskydes ved stiftelsen.
• A/S: et væsentligt højere minimumskrav til aktiekapitalen.

Kapitalen i et ApS eller A/S er ikke et gebyr, men selskabets egenkapital, som du kan bruge i driften. Den fungerer som en buffer over for kreditorer og er en del af grunden til, at hæftelsen kan være begrænset.

Administration

Jo mere beskyttelse og fleksibilitet en form giver, jo flere krav stiller den typisk. Personligt ejede virksomheder har bogføringspligt, men ingen pligt til at offentliggøre regnskab. Kapitalselskaber skal udarbejde en årsrapport efter årsregnskabsloven og indberette den til Erhvervsstyrelsen.

Uanset form skal du føre løbende regnskab efter en dansk kontoplan, indberette moms til Skattestyrelsen og opbevare dit bilagsmateriale. Et godt digitalt system gør det meste af arbejdet automatisk – se vores guides om regnskab for at komme videre.

Beslutningstabel

Brug tabellen som hurtig rettesnor – din konkrete situation kan dog ændre billedet.

Er du i tvivl mellem de to mest almindelige former, så læs den uddybende sammenligning af ApS mod enkeltmandsvirksomhed . Når valget er truffet, kan du gå videre og registrere virksomhed på Virk .

Relaterede guides

• Selskabsformer og registrering
• Enkeltmandsvirksomhed eller ApS
• ApS kapitalkrav og stiftelse
• Registrer virksomhed på Virk
• Guides om regnskab